Årsberetning 2018

Et gennembrud i et årelangt arbejde for et bedre tilsyn

Den 31. januar 2018 skete der et gennembrud i lægers lange og seje kamp for et bedre tilsyn. Efter vedvarende pres fra #detkuhaværetmig-debatten, en underskriftsindsamling fra over 9.000 læger og Lægeforeningen fremlagde sundhedsministeren en række initiativer, der skal ændre de regler og det tilsyn, som læger og andre sundhedsprofessionelle er underlagt.

Sundhedsministeren præsenterede den sidste dag i januar 2018 en liste med otte initiativer, der skal styrke lægers og andre sundhedsprofessionelles retssikkerhed. Der er der grund til at glæde sig over. Stort set alle de aktiviteter, der nu skal iværksættes, er der blevet arbejdet for gennem lang tid på mange fronter.

Lægeforeningen har presset på over for minister og styrelse. Vi har været hos ministeren og på Christiansborg i flere omgange. Samtidig har læger i stort tal engageret sig i eksempelvis #detkuhaværetmig-debatten om den ulykkelige Svendborg-sag, hvor en patient døde, og over 9.000 læger har skrevet under på et mistillidsvotum mod Styrelsen for Patientsikkerhed. Et stærkt og helt umisforståeligt krav fra læger om handling, som har givet resultat.

Bedre retssikkerhed for læger
Retssikkerhed er en rød tråd i flere af initiativerne. Vi har i Lægeforeningen igennem lang tid protesteret imod, at læger med øjeblikkelig virkning midlertidigt kan miste autorisationen eller få forbud mod at arbejde, og at de risikerer at skulle vente to år på, at Styrelsen for Patientsikkerhed finder ud af, om de går videre med sagen ved domstolene. Vi protesterer ikke mod muligheden for at stoppe læger, der er til fare for patientsikkerheden, men mod at afgørelser ikke kan prøves af en ankeinstans, fordi det er så indgribende i relation til lægers borgerrettigheder, som er at kunne leve af deres uddannelse og erhverv. Nu lægger ministeren op til, at der skal oprettes et ankenævn for visse tilsynsafgørelser, og at uvildige advokater skal gennemgå de politianmeldelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget af læger i 2017. Det skal også vurderes, om der er behov for at ændre lovgivningen eller praksis.

Reglerne for journalføring skal forenkles
Det har også været afgørende for Lægeforeningen, at der kommer kritiske øjne på reglerne for journalføring. Vi har presset på for at få den modernisering og afbureaukratisering, som nu skal i gang. journalen skal fortsat kunne fungere som arbejds- og kommunikationsredskab. Det er nødvendigt med færre krav til dokumentation og mere tid til patienterne. Reglerne skal forenkles, så man som læge har sikkerhed for, at man har journalført på en måde, som ikke senere kan komme en til skade, hvis man skulle blive involveret i en tilsyns- eller klagesag.

Vores krav om større fokus på læring og mindre på straf er også blevet hørt. Styrelsen for Patientsikkerhed skal bruge flere af sine kræfter på at skabe rammer for læring – blandt andet på baggrund af utilsigtede hændelser – og ikke på straf. Styrelsen skal have større fokus på det organisatoriske ansvar for fejl, som f.eks. kan skyldes dårlig arbejdstilrettelæggelse, upræcise instrukser og mangelfulde it-systemer, i stedet for at komme efter den enkelte læge.

Sundhedsministeren fremrykker med det nye udspil dele evalueringen af den såkaldte strammerpakke, som et massivt flertal i Folketinget vedtog for halvandet år siden. Pakken gav Styrelsen for Patientsikkerhed udvidede beføjelser til at indskrænke sundhedspersoners autorisationer. Den har betydet en mere aggressiv linje i styrelsens arbejde, og mange læger har klaget over en petitesseorienteret tilgang i måden at føre tilsyn på. Lægeforeningen har presset på for at få fremskyndet den planlagte evaluering, og glæder sig derfor over, at ministeren og partierne bag strammerpakken nu er klar til at evaluere reglerne før planlagt. Når evalueringen nu rykkes frem, har Lægeforeningen opfordret til, at skal ikke kun ses på tilsynssanktioner, men også på det risikobaserede tilsyn. Der er nemlig problemer med den måde, som Styrelsen for Patientsikkerhed udfører tilsynet på i dag. I stedet for et reelt risikobaseret tilsyn bliver der fokuseret på stikprøver og petitesser.

God start på vejen mod et bedre tilsyn
Lægeforeningen er glad for, at ministeren har lyttet til lægernes indvendinger og forslag. Initiativerne er en god start på vejen mod et bedre tilsyn og en genopretning af tilliden mellem landets læger på den ene side og Styrelsen for Patientsikkerhed på den anden side. Det er lykkedes at få politikerne til at forstå – og aktivt reagere på – at status quo er no go, og at der skal ske markante forbedringer, hvis læger og andre skal have tillid til, at der er den fornødne retssikkerhed, og at Styrelsen for Patientsikkerhed agerer på en måde, som giver mening.

Men det er selvfølgelig nødvendigt at se, om initiativerne konkret fører til et bedre tilsyn. Lægeforeningen vil holde et skarpt øje med tiltagene og deltage aktivt i arbejdet med at få gjort dem til virkelighed. Der er brug for enkle regler, mindre dokumentation og mere tid til patienterne.

Fakta om Svendborg-sagen:

En patient med mavesmerter bliver i 2013 indlagt til observation. Der er tale om en patient med diabetes, og ved ankomsten beder lægen mundtligt en sygeplejerske måle hans blodsukker, hvilket ikke sker.  Næste morgen er han ikke kontaktbar, får svære hjerneskader og dør efter en lille måned.

Lægen bliver tiltalt for overtrædelse af autorisationslovens paragraf 75, der kan give op til fire måneders fængsel. Paragraffen tages i anvendelse, når sundhedspersoner vurderes til at have udvist grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af patienter. Anklagemyndigheden anklager ikke på noget tidspunkt lægen for at være ansvarlig for dødsfaldet.

Læger bliver frifundet ved Byretten i Svendborg i april 2017.

Anklagemyndigheden vælger at anke sagen til landsretten, som i modsætning til byretten dømmer lægen for at overtræde autorisationslovens paragraf 75. Lægen får en bøde på 5.000 kr. Landsretten understreger, at lægen ikke dømmes skyldig i patientens død, men skyldig i blandt ikke at have sikret sig, at den mundtlige ordination til sygeplejersken om måling af blodsukker blev udført.

Flere tusind læger bakker på de sociale medier under hashtagget #detkuhaværetmig op om den dømte læge.

Lægen søger på opfordring fra Lægeforeningen om at få sagen behandlet for Højesteret. Det sker i håbet om, at landets højeste retsinstans tager stilling til, om lægen virkelig har overtrådt § 75. Lægeforeningen har hele vejen igennem sagen hjulpet lægen med advokatbistand.

I november 2017 afgør Procesbevillingsnævnet, at sagen er tilstrækkelig principiel til at kunne behandles ved landets højeste retsinstans - Højesteret.

Den 28. marts 2018 frifandt Højesteret lægen.