Læger skal tage stilling til værdighedskrav

20/04/17

Efter en række uheldige sager om bl.a. svindel med forskningsmidler skal Lægeforeningen tage stilling til et konkret værdighedskrav for læger. ”Én læges handlinger kan koste dyrt, når det gælder patienters og andres tillid til alle læger”, siger lægernes formand, Andreas Rudkjøbing.

En læge skal altid handle på en måde, som viser lægen værdig til den tillid fra patienter, kolleger og samfund, som varetagelse af lægerollen kræver.

Sådan lyder det værdighedskrav for læger, som Lægeforeningens repræsentantskab skal tage stilling til på Lægemødet i slutningen af april. Det sker efter, at der i de senere år har været en række sager i pressen med en eller flere læger i uheldige roller. Eksempelvis sager om svindel med forskningsmidler.

”Vi vil i Lægeforeningens bestyrelse klart signalere, at opførsel af den slags ikke kun vedrører den enkelte læge. Én læges handlinger kan koste dyrt, når det gælder patienters og andres tillid til alle læger. Denne tillid er helt grundlæggende for, at patienter, kolleger, politikere og andre kan se lægen som en person, der kan tildeles særligt ansvar og særlig autoritet. Derfor har vi som stand behov for mere aktivt at kunne gå ind i disse sager”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Et skarpt blik på gentagne, grove eller bevidst brud på normer for adfærd
Han understreger, at forslaget ikke lægger op til, at læger skal være dydsmønstre 24 timer i døgnet i alle livets forhold. 

”Det er hverken realistisk eller ønskeligt at kræve af nogen. Vi er også opmærksomme på, at alle kan træde ved siden af ved en fejl eller på grund af uopmærksomhed, Men vi har et skarpt blik rettet mod handlinger, som er gentagne, grove eller bevidste brud på almene eller lægespecifikke normer for adfærd. Det kan være tilfældet, hvis man f. eks. systematisk bruger forskningsmidler til at betale for genstande til sit eget hjem”, siger Andreas Rudkjøbing.

Forslaget om et værdighedskrav for læger indebærer, at det i særligt grove tilfælde også kan gælde uden for arbejdstiden. 

”Det giver ikke altid mening kun at kigge på, hvad der foregår i arbejdstiden. Hvis en læge f.eks. svindler med en dna-test, har det konsekvenser for alle lægers anseelse, uanset hvor og hvornår det foregår", siger Andreas Rudkjøbing.

Det er Lægeforeningens Lægeetiske Nævn, der vil kunne afgøre, om en læge overtræder værdighedskravet. Hvis det er tilfældet, vil han eller hun få en påtale fra Lægeetisk Nævn.

”Jeg er overbevist om, at de læger, som får at vide, at de ikke lever op til værdighedskravet, vil tage det meget alvorligt. Men formålet med at indføre et værdighedskrav er ikke at straffe enkeltpersoner".