Årsberetning 2018

Lægers stærke stemmer er afgørende for en sundhedsreform

Det er positivt, at regeringen i sit forslag til en sundhedsreform vil styrke det nære sundhedsvæsen. Men reformens fokus på struktur fremfor ressourcer kan risikere at tage tid fra patienterne. Hvis en reform skal fungere, er det afgørende, at der tilføres flere penge til sundhedsområdet, og at læger får en stærk stemme i ledelsen af fremtidens sundhedsvæsen.

I januar 2019 præsenterede regeringen sin længe ventede sundhedsreform. Der er flere positive elementer i forslagene fra regeringen. Især er det godt, at der lægges op til at styrke det nære sundhedsvæsen. Lægeforeningen har igennem længere tid presset hårdt på for, at få politikerne til at opprioritere det nære sundhedsvæsen. Derfor er det positivt, at udspillet vil øge kapaciteten og antallet af læger i almen praksis og speciallægepraksis. Det er også godt, at kommunerne skal leve op til fælles bindende krav til kvaliteten af deres ydelser.

Brug for ressourcer
Men Lægeforeningen savner de gode argumenter for en så omfattende reform med store strukturændringer, som regeringen foreslår. Grundlæggende har sundhedsvæsenet først og fremmest brug for ressourcer, der rent faktisk står mål med opgaverne. Så hvis det nære sundhedsvæsen skal styrkes, og hvis der skal skabes bedre sammenhæng, så nytter en reform i sig selv ikke noget. Så skal der flere penge til. Det nye udspil afsætter omkring seks milliarder kroner fra 2020-2025 til en nærhedsfond, men derudover står der intet i udspillet om, hvad regeringen vil tilføje af ekstra midler til at gennemføre reformens initiativer.  
Opbakning ikke i hus
Debatindlæg i Nordjyske, den 29. januar 2019
 

Stærk stemme til læger
Læger, sygeplejersker og andre ansatte i sundhedsvæsenet vil – hvis regeringens sundhedsreform bliver en realitet - komme til at opleve en tid, hvor mange ressourcer skal bruges på selve omstruktureringen af sundhedsvæsenet. Det er en meget stor øvelse, som kommer til at tage tid fra patienterne. Og forslaget indebærer også en risiko for, at topledelsen vil bestå af personer uden større kendskab til sundhedsvæsenets kerneydelser i form af patientbehandling, uddannelse og forskning.

Derfor har Lægeforeningen også kæmpet for, at læger får en stærk stemme i ledelserne i sundhedsvæsenet. I de møder, som Lægeforeningen har haft med regeringen efter at reformen er blevet offentliggjort, har vi peget på, at det er bekymrende, at kun ét ud af seks medlemmer af bestyrelsen for de sundhedsforvaltninger, som skal afløse regionerne, skal have stærke sundhedsfaglige kompetencer. Dertil kommer, at den nye bestyrelse – Sundhedsvæsen Danmark – kun skal have ét medlem ud af i alt 11 med stærke sundhedsfaglige kompetencer.